Skrevet af FBKO administrator d. 11. oktober 2009, kl. 23:19
Fjordager BK Odense var ikke i stand til at gentage sidste års succes og slå Falcon på udebane.
Falcon – FBKO 92-65 (27-18, 22-22, 19-14, 24-11), 10/10/2009
Som forventet starter hjemmeholdet med direkte, aggressivt
angrebsspil, som vi ikke ser ud til at være klar på. FBKO kommer
dog selv fem til fine afslutninger, og selv om en del af dem bliver
brændt, er stillingen stort set lige ved 9-8. Så tager Falcon over
med et 12-0 run, som FBKO besvarer med 7 points i træk i den anden
ende, men vores modstandere er igen bedst sidst i perioden, der
slutter 27-18.
T. Lærke går for alvor Falcon-amok i anden periode og udbygger
føringen til hele 44-26. Vi formår dog at tage os sammen i
forsvaret og slutter halvlegen af med at outscore hjemmeholdet
11-3. Efter en ret mærkelig første halvleg viser tavlen således
49-40, og vi er faktisk rimelig godt med i kampen. Lærke har i
øvrigt noteret sig for 20 points alene i første halvleg, mens
Andrey har 17 for udeholdet - begge bliver i øvrigt kølet ned efter
pausen.
Vi har fået bedre fat i forsvaret, men har selv svært ved at
score, så i midten af tredje periode er der status quo fra første
halvleg: 56-47. Her stepper Falcons store drenge for alvor op -
gang på gang tager de angrebsrebounds og lægger bolden i kurven.
Med 10 minutter igen er vi nu bagud 68-54, og sejrmuligheden er
lidt svære at få øje på. I fjerde periode går luften helt ud af
FBKO-ballonen, så Falcon har nærmest fri bane til at løbe
fastbreaks og tage angrebsrebounds. Duus går forrest med at kæmpe
til det sidste, men ved slutfløjten ser det helt skrækkeligt ud:
92-65. En ordentlig afklapsning!
Efter sejren i Lemvig og 35 solide minutter mod Alba er vi
efterhånden ved at komme ned på jorden igen - hvis vi spiller så
passivt i store dele af kampene, vinder vi ikke mange kampe i år!
Det skal der arbejdes med, hvis vi skal gøre en god figur i
lokalopgøret mod Sankt Klemens næste lørdag.
FBKO: Andrey 20, Michael 15, Duus 13, Andreas 8,
Søren 3, T.P. 2, Anders P. 2, Jakob 2
Falcon: T. Lærke 22, M. Pate 16, W. Piekarski 12, E. Skovhøj
12