Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

1. Herrer: Overtidssejr i Lemvig i åbningskampen

Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:37

Lemvig – FBKO 88-93 (16-14, 20-25, 16-30, 26-12), 26/09/09

Det er ved at blive en vane, at Fjordager BK Odense og Lemvig ikke kan afgøre kampen på de 40 minutter, den bliver spillet. Men lige som sidst var det FBKO, der formåede at trække det længste strå og vinde i overtid.

Coach Skyggen var ellers ved at få et hjerteanfald på sidelinjen, da hans tropper smed en 15 points føring på fjerde periodens tre (!) sidste minutter. Men det endte nu lykkeligt.

Mere om kampen:

FBKO skal lige bruge et par angreb til at indstille skydearmen, mens Lemvig scorer to 3'er og kommer foran 6-0. Endelig bliver 1. divisions debutanten Duus noteret for vores første points i sæsonen, også en 3'er, og efter yderligere 5 points i træk, er det nu FBKO, der er oppe 6-8. Resten af første periode er en lige og hård omgang basketball med Lemvig et lille skridt foran. Holdene går til første pause med stillingen 16-14 til hjemmeholdet.

Lemvig starter anden periode bedst og kommer foran med 8 points, hvilket får coach Skyggen til at tage en timeout og minder os om, at vi gerne må begynde at sigte efter kurven. Troels hører efter og sætter en 3'er, og selv om Lemvig svarer med yderligere 5 points, er vi ved at finde vores spil. Anders P. er her og der og alle vegne og scorer 10 points på knap seks minutter (bliver dog kun noteret for 8 i protokollen). Claus "T.P." Johansen kommer ind, og der går kun få angreb, inden han åbner sin 1. divisions pointkonto. Samtidig tvinger vi modstanderne til den ene turnover efter den anden og kan gå til den store pause med en føring på 36-39.

Michael havde en stille første halvleg, men retter i den grad op på det i starten af tredje periode. Med 9 points viser han vejen, og pludselig er vi foran 41-53. Nu prøver Lemvig at tage Michael ud af spillet med at skifte til "box-and-one" forsvar. Men det giver meget plads til de andre fire på banen, især Søren er ved at skyde sig varm. På et tidspunkt er pointsforskellen oppe på 16 points, men Lemvig kommer lidt tættere på, og der står 55-69 med 10 minutter igen.

FBKO ser ud til at have styr på det i fjerde periode, hvor Lemvig ikke formår at bryder 10-points grænsen. Efter et highpost skud fra debutanten Bob og en "and-one" play fra Andreas er sejren næsten hjemme: 66-81 og under tre minutter tilbage på uret. De tre minutter udvikler sig dog til et mareridt for udeholdet, som simpelthen laver alle de fejl, der overhovedet kan laves. Lemvig straffer vores turnovers og dårlige beslutninger, og det hele kulminerer med, at FBKO mister bolden med 3-4 sekunder tilbage og laver en fejl på midten af banen - med kun 0,2 sekunder tilbage af kampen! Til den tid har Lemvig allerede scoret 13 points i træk, og nu sætter de også de to straffeskud, og så er der dømt overtid.

Den ekstra periode starter med et FBKO-run på 6-0, men Lemvig svarer med 7 points i træk i den anden ende og kommer for første gang siden anden periode foran i kampen: 88-87. I det efterfølgende angreb stepper undertegnede heldigvis op med en ret vigtig 3'er, hvorefter Michael stjæler bolden og rammer begge straffekast. Hjemmeholdet brænder, og når de fejler os med 7-8 sekunder og +4 til os, er vi (næsten) sikre på, at nu går det ikke galt! Kampen ender 88-93 til FBKO.

Det er dejligt at starte sæsonen med en sejr, men en smule skuffende, at vi får gummiarm og ikke er i stand til at lukke kampen i ordinær tid. Det bringer minderne om bl.a. sidste års hjemmekamp mod Stevnsgade frem, og den kamp vil vi helst glemme! Det er dog altid svært at vinde i Lemvig, så vi er glade for de vigtige points. Næste lørdag spiller vi vores første hjemmekamp mod ALBA, som åbnede sæsonen med en sejr mod storfavoritterne fra Stevnsgade. Så der er lagt op til en ekstrem hård kamp på lørdag - kom og støt os!

FBKO: Michael 28, Andrey 20, Andreas 11, Anders P. 10 (8), Duus 7, Troels 6, Bob 6, Søren 5, T.P. 2

Lemvig: Colin Oriard 35, Søren Bank 12

 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil