1. division herrer: FBKO vs. Stevnsgade
Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:40
68-79 ( 22-22, 16-20, 17-17, 13-20)
Odense havde revanche til gode i dagens kamp. Det første møde på Nørrebro var endt med et 12p nederlag efter en tæt kamp. Samtidig var det vores første kamp efter julepausen pga. vores aflysning mod Jonstrup i sidste weekend.
Kampen startede lidt langsomt fra begge sider. Stevnsgade pressede mod forventning ikke så meget og vi fik forholdsvis ro til at spille bolden rundt til frie skud, dog var effektiviteten ikke i top i kampens start og Stevnsgade kunne således bringe sig i front med 10-5 midtvejs. Herefter kom vi bedre med, især stærkt spil og høj effektivitet fra Bjørnsten der bidrog med 10p i perioden, gjorde at stillingen var 22-22 efter de første 10 min.
Anden periode blev meget lige. Stevnsgade bragte sig foran med 2, men vi svarede igen med 5 point i træk og fik vores første føring, hvorefter Stevnsgade igen kom i front. Vi fik vores største førring ved 36-30, men her efr sluttede vi halvlege dårligt af og tabte de sidste minutter 12-2. Kendetegnene for denne fase og meget af resten af kampen var at vi var alt for passive mod Stevnsgades aggressive zone. Samtidig kom Stevngade meget stærkt efter alle rebounds og fik derved nogle lette anden chancer.
Pausen var blevet brugt på at snakke mest om angrebet, da forsvaret med undtagelse af et par angrebsrebounds til Stevnsgade havde været fint. Stevnsgade fortsatte med deres zoneforsvar og vi blev i vores mand til mand. Perioden blev igen super lige og førringen skiftede flere gange, men det var primært de to forsvar der imponerede, eller måske især vores angreb som i perioder så utrolig viljeløst ud. Perioden sluttede med 4 Stevnsgade point og de bevarede dermed deres 4 pointsforspring via 17-17 i perioden til stillingen 55-59 inden de sidste 10min.
Vi var begyndt at komme lidt i fejlproblemer under kurven og Stevnsgade forsøgte sig med en stor line-up, med Todd A, Christian Pedersen og Reiner U og gik derefter meget efter at komme indside. Vi kom gang på gang til at begå fejl, men heldigvis var Christian Pedersen ligeså varm fra linjen som Shaq på en dårlig dag og var 4 for 11 i de sidste 12min. Samtidig fik vi penetreret ned i deres zone og smidt bolden ud til Skyggen og Jakob som kvitterede med 3 3’ere i de første minutter. Dåsen var kommet ind fra bænken og hustlede sig til en angrebsreb og et lækkert put back til stillingen 68-68. I det følgende angreb var selv samme dåse så probfyædt med selvtillid at han sendte en 3’er mod kurven, desværre rullede den rundt i ringen og ud. Stevnsgade løb i stedet ”kontra” og sluttede de sidste minutter med at vinde 11-0. Dog kom de sidste 5 point de sidste 30sek og det var reelt Tamey der i 8 minut satte en 3’er der skabte afgørelsen, fordi vi ikke formåede at remme på de ellers gode chancer vi fik.
En helt lige kamp, hvor det dog i lange perioder var tydeligt at vi manglede vores to stærke udlændinge ”Russeren” og ”Swenskeren” som kunne have hjulpet med at udfordre deres forsvar.
Men det skal også siges at vi i Odense er meget overrasket over at drengene fra Nørrebro tilsyneladende kun kan spille godt mod os!!!
Der var meget kort debut til Jens Nedergaard, der pt. Må fører i kategorien TO per min, mens Polen helt sikkert har lagt sag i spidsen for fejl per kamp( to kampe 10 fejl!)
Point: Bjørnsten 19, Jakob 13, Skyggen 8, Doctoren 8, Coach 6, Sheiken 6, Polen 4, Dåsen 2, N.C. 2