Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

1. division herrer: Sikker hjemmesejr mod bundhold

Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:40

FBKO – Glostrup 94 – 67 (19-14, 24-17, 27-18, 24-18), 25/03/2007

En dejlig dag med masse af solskin og en hjemmesejr – kan det blive bedre? – måske – hvis man vandt i poker aftenen før…

Endelig var vi mødt op i den stærkeste opstilling: Efter en længere kamppause var Swenskeren klar til at attakere og selv ski-fanatikeren Skyggen var klar… ved dommerbordet. Vi gav Glostrup ikke (for) mange chancer i denne kamp. Til gengæld gav vi en hjemmesejr til vores trofaste fans – noget de har ventet på i flere måneder.

Vi starter med at dække godt forsvar og kommer med det samme foran med 5 points. Glostrup fighter sig dog ind i kampen til stillingen 10-10. Vi spiller mere koncentreret i de næste minutter, og efter første periode er vi igen oppe på plus 5: 19-14.

Anden periode er en ret nervøs affair. På den ene side har vi ikke mange problemer med at score mod Glostrups zone, men på den anden side er vi alt for slappe i forsvaret til at trække afgørende fra. Halvlegen ender med, at Swenskeren sætter et rutineret skud og bringe os foran med 12: 43-31.

I de første tre minutter af tredje periode kniber det med at få angrebsspillet til at fungere, men så beslutter Mads Mariegaard sig for at lægge mere pres på Glostrups guard. Andre følger coach Bøvs eksempel, så vi stjæler 3-4 bolde i træk og straffer vores modstandere med flere nemme scoringer. Og så ruller det derfra – på tre minutter kører vi Glostrup over med et monster run på 18-2. Med 3,5 minutter tilbage af tredje periode er stillingen 63-37, så kampen er reelt afgjort. Den resterende tid bruger vi så på at eksperimentere med nogle taktiske finesser, og coach Bøv sørger for, at alle få god spilletid i sidste periode. Glostrup kommer aldrig tættere på end 19 point, og vi vinder sikkert med 94-67.

Af spændende begivenheder kan vi fremhæve Jens ”Kyllingen” Nedergaards præstation i anden halvleg. Med et venstrehåndet lay-up (som han var tæt på at brænde) åbner Kyllingen sin pointkonto i første division. I den næste tre minutter går han helt amok – men skulle da tro, at Kyllingen havde en høne på besøg i går. På tre minutter sætter Jens yderligere 7 points på kontoen og tilføjer 2 points senere i kampen. I en anden kamp kunne Kyllingen måske være en kandidat til topscorer-titlen. Men ikke i denne – for Andreas ”Doctoren” Christensen var ”in the zone” i dag og sneg sig ind (ret ubemærket) på hele 19 points i anden halvleg og 28 points i alt. Andreas kan ærgre sig over for mange brændte lay-ups –”team high” for i år var ellers indenfor rækkevidde. Så skal der også nævnes, at kampen endte med, at Rune ”Dåseåbneren” Sørensen modstod det massive psykiske pres og formåede at score på 1 ud af 2 straffekast, mens de andre spillere var ved at sige ”tak for kampen” til hinanden. Dermed fik vi alle mænd på tavlen.

Denne kamp var Mads Mariegaards sidste som coach for FBKO. Og i dag gjorde han det formidabelt – både på banen og på banken. Holdet siger stor tak til coach Bøv for hans faglig dygtighed, engagement og evne til at føre med eget eksempel.

FBKO: Andreas Christensen 28, Andrey Kazankov 12, Jens Nedergaard 11, Christian Mortensen 11, Jakob Pedersen 8, Mads Mariegaard 6, Martin Klasson 6, Anders Tinning 6, Anders Bjørnsten 5, Rune Sørensen 1
 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil