Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

1. Herrer: Ærgerligt nederlag i en vigtig kamp

Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:37

FBKO - Jonstup 72-76 (18-17, 20-17, 19-24, 15-18), 07/03/2009

Lige nu har Alba 3 sejre, Jonstrup 4, Odense og Virum 5. To hold ryger ud, og det tyder på, at den endelige afgørelse måske ikke kommer før den sidste runde.

Gæsterne starter kampen bedst. Mens Odense har svært ved at komme igennem Jonstrups forsvar og kun scorer 4 points i de første 4 minutter, er amerikaneren D. Pierre dominerende i den anden ende med 6 af udeholdets 11 points. Jakob, Søren og Michael får dog gang i vores angreb, og nu er det Jonstrups tur til at have svært med at score. Anders P slutter første periode af med et akrobatisk lay-up til en Odense føring på 18-17.

Michael er hot med 2 tre’er i starten af anden periode, og vi er nu oppe med 27-20. Jonstrup formår dog at stoppe vores run, så der bliver mere eller mindre udvekslet points i resten af perioden. Vi fører med 38-30, men to dumme fejl koster os dyrt, og der står 38-34 ved halvleg. Der går ikke lang tid i tredje periode, før Jonstrup udligner ved 41-41 på en 3’er af deres guard A. Alili. Vi har mistet kontrol over kampen, som bliver nu spillet på gæsternes præmisser. Jakobs skarphed fra distancen holder os dog inde i kampen, og med 10 minuttet igen står der 57-58 på tavlen.

Jonstup kommer op på 59-65, og stort set hele fjerde periode bliver det op ad bakke for Odense. Vi arbejder hårdt i forsvaret og efter et par fast-breaks reducerer vi til 68-69, men Jonstup svarer med 5 points i streg, og så er Odense bagud med 6 med lidt under 3 minutter igen. Her dækker vi rigtig godt forsvar, mens Tinning og Andreas scorer begge 2 straffe, så der står 72-74 med 1 minut igen. Efter endnu et stop, har vi muligheden for enten at udligne eller at komme foran, men formår ikke at gør det rigtige. I den anden ende straffer Jonstrups N. Pedersen os med et langt 2-points skud: 72-76 med 12-13 sekunder igen. I det efterfølgende angreb brænder vi et lay-up, og resten af tiden går med at fejle Jonstrups spillere (vi havde kun 1 eller 2 holdfejl).

Rigtigt ærgerligt nederlag i en kamp, hvor vi mere eller mindre kunne sikre os mod nedrykningen. Men desværre formåede vi ikke at tvinge Jonstrup til at spille på vores præmisser. Vi er stadig foran dem i tabellen, men det bliver en gyser af de helt store i de sidste 4 kampe. Lige nu har Alba 3 sejre, Jonstrup 4, Odense og Virum 5. To hold ryger ud, og det tyder på, at den endelige afgørelse måske ikke kommer før den sidste runde.

Odense skal en tur til København og møde Falcon i den kommende søndag, og vi håber på tre gode træninger efter en lidt fesent omgang med optagen hal i sidste uge.

FBKO: Michael 21, Jakob 16, Andreas 9, Andrey 8, Søren 5, Tinning 5, Anders P 3, Mads 3, Anders B 2, Rune DNP

Jonstrup: D. Pierre 21, P. Dhanjall 19, A. Alili 15

 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil