Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

1. Herrer: Endnu et bittert nederlag

Skrevet af Andrey Kazankov d. 8. november 2009, kl. 23:35

Solrød - FBKO: 67–57 (23-16, 10-15, 17-18, 17-8), 08/11/09 Topholdet Solrød Comets var bestemt til at snakke med, men endnu en dårlig fjerde periode samt katastrofal skudprocent kom i vejen for Fjordager BK Odense.

Der skulle gå næsten tre minutter, inden Michael scorede kampens første points. I den anden ende kom Jeff Makray godt i dang med at score via fade-away skud og angrebsrebounds, og det så da også ud til, at Solrød skyndte sig at give ham bolden, så længe han var frisk. Hjemmeholdet var i øvrigt lidt foran det meste af første periode, som sluttede ved stillingen 23-16. I anden periode udbyggede Solrød forspringet til 33-24, men så tog FBKO over med et 0-7 run, og kampen var næsten helt lige, 33-31 ved halvlegen.

Helt lige - det blev kampen i tredje periode, som så ikke mindre end 4-5 føringsskift. Michael viste vejen for FBKO, mens Ron Larris var ved at spille sig for alvor varm for Solrød. Sidste periode startede med et eksemplarisk FBKO-spil, der gav en flot scoring af Jakob, som bragte os foran 51-50. Men i de næste fem minutter blev kampen tabt. Vi kunne simpelthen ikke ramme på nogle af vores skud, som egentlig var ret frie. I den anden ende var der gang i Ron Larris-show, som scorede 8 ud af Solrøds 11 points i deres 11-0 run. Bagud 51-61 formåede FBKO at komme tættere på 56-61, men nu var der kun lidt over et minut tilbage, og et par scoringer af Jeff og Ron lukkede og slukkede for vores håb. Kampen endte 57-67.

FBKO kunne egentlig være rimelig tilfredse med sit forsvar - godt nok fik Ron lidt for meget plads, men Solrøds danskere blev til gengæld holdt på 22 points tilsammen. Vi tabte til gengæld kampen i vores angreb, hvor vi for en gangs skyld ikke havde de store problemer med at komme til frie skud - men vi ramte dem bare ikke. Både lange skud og lay-ups blev brændt på stribe, og straffeskud var ren katastrofe - 16 brændte ud af 24 forsøg! Andrey gjorde det umulige og rammte forbi på alle sine 8 skud.

Odense: Michael 18, Duus 10, Bob 9, Jakob 8, Andreas 5, Andrey 4, Troels 2, Søren 1

Solrød: Ron 28, Jeff 17

 
 

Der er 1 kommentar kommentarer til nyheden

1. Mads skrev:

mandag d. 09. november 2009, kl. 18:18

Forhelvednumåiskutilattagejersammen. Til Herlev stævnet troede jeg lige Duus ville melde sig ind i kampen om flest brændte straffe i en sæson, men nu har "The Russian assasin" (forhåbenligt) lagt sig solidt og hjælpeløst i spidsen...

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil