Fjordager må have gjort basketball-guderne sure engang før sæson-start… ellers også er vi bare ikke gode nok til at slå til i de afgørende situationer. Kampen mod Stevngade blev den sidste og den meste pinefulde af de mange tætte kampe Odense har tabt i år, og efter overtid-buzzeren tog vel samtlige tilskuere sig til hovedet, mens spillerne sad/lå rundt omkring og gemte hovederne i trøjerne.
Stevngade åbner bedst med bl.a. 3 inside-scoringer fra J. Hansen og kommer foran 2-6 og 4-8. Odense får dog styr på både forsvar og angreb og kæmper sig til en uafgjort stilling ved 13-13. Mikael, som fører af med 10 points i perioden, rammer hans anden tre-points scoring i vores sidste angreb, og Odense går til første pause med en lille føring på 18-17.
Også i anden periode er gæsterne bedst i starten. Mens vi kun har to 3’er af Troels og Mads, scorer Stevnsgade 11 points og overtager føringen ved 24-28. Odense svarer dog med et stærkt 10-0 run, takket være vores aggressivitet i begge ende af banen. Til gengæld scorer Stevnsgade halvlegens sidste 5 points, og efter 20 minutter er vi stadig foran med et enkelt point: 34-33.
Tredje periode er én af Odenses bedste i denne sæson, måske den bedste overhovedet. Vi formår at holde Stevngade på sølle 6 points, og selv om de nok ikke har for meget held med i afslutningerne, er det først og fremmest vores forsvars fortjeneste, at Nørrebro-drengene går i stå. I den anden ende udnytter vi Stevngades (alt for) aggressive måde at dække forsvar på (og måske også deres frustration over de brændte afslutninger) til nærmest at besætte straffelinien, hvorfra vi rammer på 11 ud af vores 13 forsøg. Foran 54-39 med kun 10 minutter igen, har vi nu alle muligheder til at få den langt ventede sejr.
Fjerde periode starter med en scoring fra Andreas, som udbygger vores føring til 17 points. Men så går vi, som flere gange før, i stå angrebsmæssigt, og Stevnsgade udnytter det til at æde det meste af forskellen op, så de kun er bagud med 5 med 5.30 igen: 56-51. Heldigvis stepper Jakob op med et baseline-skud og en 3’er, så vi er igen foran med 10: 61-51, men Stevnsgade lugter blod og spiller sig tilbage i kampen. Alligevel har vi en fremragende mulighed til at lukke kampen, da vi har bolden ved stillingen 63-60 og kun 28 sekunder på uret.
Men vi mister bolden og fejler Rasmus Rønholt, som rammer begge straffe. Stevnsgade er dog nødt til at fejle os for at få bolden igen… Med 12 sekunder igen sætter Andreas flot det første skud i, men brænder det andet, og så fejler vi desværre i forsøg på at få fat i rebounden. C. Pedersen er iskold og rammer begge: 64-64. Vi kører uret ned of finder Michael til et forholdsvis frit skud, men ringen nægter at tage imod det – overtime!
Overtid er meget lige – med stillinger 64-66, 68-66, 68-68, 70-68… Så rammer gæsternes Simon Meinertz, som havde hele fire 3’er efter halvlegspausen, én fra downtown og bringer Stevnsgade foran med 1: 70-71. Kampens helt store oplevelse Mikael svarer med en flot Odense-tre’er, og vi er foran igen: 73-71. Stevnsgade får ikke noget ud af deres næste angreb, så vi har bolden med omkring 35 sekunder igen, men smider den væk. Efterfølgende spiller gæsterne bolden frem til – gud hjælper mig – en fri Simon Meinertz, som ikke svigter, så stillingen nu er 73-74 med 20 sekunder igen.
Mikael tager endnu engang ansvaret og er ved at redde dagen med en lang 2’er: 75-74. Med 7 sekunder igen gælder det om at forsvare eget kurv, men til alle spillernes og tilskuernes modløshed mislykkedes det. Rasmus Mikkelsen, som har styret Stevnsgades angreb det meste af kampen, lopper bolden ned til en cuttende B. Pedersen(som kun har scoret 1 point indtil da), som lykkes i at få fat i den og smide den i med et reverse-layup. Hornet lyder, mens bolden er på vej ned gennem kurven. Stevnsgade kan juble, mens Odense-lejren er i katastrofe-stemning.
FBKO: Mikael 30 points, Mads 14 points, Andrey 12 points, Andreas 7 points, Troels 5 points, Jakob 5 points, Anders P. 2 points
Stevnsgade: J. Hansen 19 points, S. Meinertz 15 points