Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

2. div. damer: FBKO vs. Team Kolding/Haderslev

Skrevet af Line R. Grøsfjeld d. 14. december 2009, kl. 19:53

Sidste kamp inden jul var mod Team Kolding/Haderslev. Til trods for en udebanesejr på 74-57, vidste vi, at dette hold var et af de mere rutinerede hold i 2. division, og at kampen godt kunne blive svær at vinde, hvis vi ikke spillede vores bedste.

For første gang i denne sæson, var vi 10 spilleklare kvinder på bænken samt coach Nim med sin gameplan - det her var en vigtig kamp! Selv tilskuertallet antydede lidt hvor betydningsfuld kampen var: ca. 10 tilskuere, deriblandt vores gamle holdspiller frøken Kusa havde gjort sin entré og lod sig i den grad bemærke med høje tilråb ude fra tilskuerpladserne -dejligt :-)

1.quarter var præget lidt at sløvhed, og at vi stadig var kolde. Til trods for en treer af Tilde og et par steals af Line, formåede Kolding/Haderslev stadig at holde sig inde i kampen. Perioden endte dermed 17-11 i Odenses favør.

2. quarter så ikke meget anderledes ud end første, men det lykkedes os dog at steppe lidt op, og vi havde et 10-0 run, så vi fik et lidt større forspring. Vi forsøgte at spille motion/frit, men der var sjovt nok ingen fra Odense, der rigtig fandt det nødvendigt at cutte, screene eller bare løbe lidt, og vi stod i stedet for og kiggede imponerende på den person, der til sidst valgte at drive mod kurven. Vores zombietilstand medførte altså, at der ikke var nogle personer at "kicke" bolden ud til eller skabe huller, og da de fleste af Kolding/Haderslevs damer var over de 1,75 resulterede dette i en masse turnovers og blocks - og selvfølgelig ingen forsøg af Odensespillerne på at hente rebounden. Til sidst i perioden endte Kolding/Haderslev også med at svare tilbage med et 12-0 run, og vi vinder faktisk kun perioden 16-15, så stillingen ved halvleg er 33-26 til Odense.

Efter halvlegen kom vi på banen igen med ny energi. Vi spillede nogle af vores systemer igennem, som fungerede rigtig godt de fleste gange. Dog svingede vi stadig meget i vores spil, som skiftede fra at være køn basket til at ligne noget værre skidt. Vi begyndte at lave halvbanepres på Kolding/Haderslev, og dette forvirrede dem i starten, og gjorde at Sisi fik en masse steals (+ adskillige assists) og løb fra dem alle sammen op ad banen og scorede. Efterhånden fik Kolding/Haderslev dog styr på os, og flere gange endte det med, at de brød vores pres og vi nåede ikke at komme helt hjem i forsvar, så det fik de en masse point ud af. Tredje quarter ender 57-40 til Odense, men til trods for den rimelig komfortable føring, var kampen langt fra vundet.

4. quarter begynder og de fleste kan muligvis godt mærke, at de har drukket en snaps eller to for meget til julefrokosten i år, vores kondi bliver i hvert fald sat på prøve, og vi ender med at droppe helbanepresset. Det er lidt som om luften er gået af ballonen, og vi mangler gejst på banen. Vi er trætte, men det er Kolding/Haderslev heldigvis også, og denne periode er mest domineret af skud fra straffelinien. Vi vinder Kampen 75-61.

En rigtig god, sjov og intens kamp (uden for meget drama), som også blev en af de lidt mere tætte af slagsen, og hvor næsten alle kom på scoringstavlen.

Hurra for damerne, der kan gå ubesejrede ind i det nye år og med endnu mere blod på tanden til næste kamp d. 17. januar på hjemmebane mod Harlev, et hold vi endnu ikke har mødt.

FBKO: Tilde 23, Jannie 15, Line 11, Louise 9, Sisi 8, Bjarney 5, Martha 2, Jette 2, Tine 0, Hana 0.

Kolding/Haderslev: Merete 16, Hanne 12

 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil