Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

2. herrer: FBKO 2 - SBBC 2 og FBKO 2 - AUS

Skrevet af FBKO administrator d. 2. november 2009, kl. 07:52

2. herrer har selvfølgelig også spillet de sidste par uger, men referanter til kampene har ikke ligefrem stået i kø. Måske fordi der ikke er så meget nyt (ja, vi har tabt to gange mere...), men så alligevel - der er fremgang at spore!

FBKO 2 - SBBC 2

Tordag aften d. 22. oktober var Svendborgs unge mandskab forbi til det nærmeste vi kommer på et lokalopgør i denne sæson. Protokollen er desværre forsvundet, men faktum er at FBKO tabte kampen 78 - 92.

Kampen startede katastrofalt for FBKO. Man fristes til at sige som sædvanlig... Ingen ramte noget som helst og forsvaret var ikke eksisterende. Efter 5-6 minutter stod der noget i retning af 2-17 og så var det famøse hul gravet. Svendborgs spillere slog gang på gang deres forsvarer, og når hjælpen kom blev bolden spillet ud til den frie skytte som sjældent skuffede.

I 2. periode kom FBKO bedre med, men Svendborg havde en komfortabel føring ved halvleg på omkring 25 point.

Hvad der skete i pausen ved jeg ikke helt, men i 3. periode vendte billedet fuldstændigt. Pludselig kunne Svendborg ikke komme frem til fornuftige afslutninger, og i den anden ende tog FBKO-spillerne ansvar, angreb kurven, reboundede og i det hele taget var det nu Svendborg der var på hælene.

Dette run fortsatte i 4. periode, og FBKO tromlede derudaf. Med 3. minutter tilbage var Svendborg næsten hentet og kampen var lige igen. Desværre gik FBKO i stå her, og med ca. 2 min tilbage ramte SBBC's Mathias "ligaens næsthøjeste bornholmer" en særdeles vigtig treer helt nede fra hjørnet. PIS! Vi brændte nu nogen skud, og til sidst var vi tvunget til at satse hvilket gjorde at SBBC trak fra til slutresultatet 78 - 92.

FBKO 2 - AUS

Nå, vi skulle op på hesten igen, og lørdag d. 31. oktober var der full action i HCA hallen. 3. herrer startede med at vinde en tæt kamp over Klemens, mens damerne uden de store problemer sendte et ungt Fredericia hold hjem med et større nederlag. Derefter var det 1. herrer der desværre tabte til Høbas og så var det 2. herrers tur.

AUS var modstanderne, og det var unægtelig en kamp FBKO havde frygtet. Vores elendige spil indtil videre kombineret med et stærkt AUS-hold, fremkaldte en frygt for en gedigen afklapsning.

1. periode gik som mod Svendborg - og alle de andre hold indtil videre. Vi kom hurtigt langt bagud. Allan Mortensen fra AUS kørte tricks: scorede 13 point, trak fejl, lavede assist... FBKO kørte ingen tricks og det lignede en ærgerlig affære. Efter 8 min. stod der 6 - 20, men den islandske bjørn, Steiner, startede en solid eftermiddag og afsluttede 1. periode med 4 straffe. 12 -23 efter 1.

Nå, endnu engang skulle vi op hullet, og der var ingen tvivl om at vi skulle have styr på AM og så se om ikke vi kunne ramme lidt. Begge ting lykkedes faktisk nogenlunde, og vi kunne gå fra 2. periode med et lille nederlag: 15 - 17. Alt i alt 27 - 40 ved pausen.

FBKO og i særdeleshed Steiner, var klar i 3. periode og det var AUS ikke. FBKO-guards havde lært at holde lidt afstand til AM, og på trods af AUS størrelses-fordel under kurven havde FBKO faktisk godt fat i sagerne inside. Ikke mindst pga. Steiner der spillede sin bedste FBKO-kamp til dato. Steals, rebounds og ikke mindst battle under AUS' kurv stod Steiner for. Islænding nr. 2, Gusti, kom ind og gjorde en god figur ved siden af Steiner. Alt i alt havde 2. herrer lige pludselig en tiltrængt "inside presence" - lad det venligst fortsætte :-)

3. periode ender 16 - 11 til FBKO, og stillingen før sidste periode er således 43- 51.

Denne udvikling fortsætter i 4. periode. AUS forsøger sig med noget zone-halløj, og på trods af en del pres på FBKO-boldholder op af banen, lykkes det faktisk FBKO at komme fornuftigt op i den anden ende - noget der så sandelig også har manglet i de andre kampe. Simon (som har bøvlet med fejlproblemer siden 1. periode) kommer nu ind og får sat nogen point på kontoen, og den islandske bjørnebande fortsætter. Samtidig er Skyggen også vågnet op, og alt i alt står der pludselig 57 - 58 i det 7. minut. Men så går det galt... Først ryger Dåsen ud med 5. fejl (måske han skulle hjem og forberede aftenens fest??) og derefter får Simon sin badebillet. FBKO rammer ikke rigtig mere, og begynder istedet at fejle. De næste 3. minutter skyder AUS intet mindre end 15 straffekast og kun et enkelt fieldgoal... og dermed kører de sejren hjem med 64 - 71.

Se i øvrigt AUS referat på http://www.ausbasket.dk

På trods af nederlaget, var det nok den bedste kamp FBKO 2 har spillet i denne sæson. Det tegner godt til de næste 3 meget vigtige kampe: Odder, Støvring (oprykkere) og Haderslev (oprykkere). Meget vedr. de nederste pladser i 2. div. ser ud til at kunne blive afgjort i november.

 
 

Der er 1 kommentar kommentarer til nyheden

1. Aben skrev:

mandag d. 02. november 2009, kl. 21:33

Hov... nu har jeg godt nok påstået at det var Klemens 3. herrer slog lørdag morgen, men efter at have læst Køleskabets referat kan jeg jo så se at det var Svendborg der fik klø af Todd Jones ;-)

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil