Skrevet af Casper Nim d. 1. februar 2012, kl. 19:45
Skrevet af Line
I snevejr og slud drager vi 6 mand af sted mod Århus, hvor en
kamp mod det unge Aabyhøjhold venter os. Med kun to træninger i
bagagen efter jul, var vores største bekymring, om vores gamle ben
kunne følge med. En lidt sen afgang fra Odense + det dårlige vejr
gør, at vi ankommer til hallen 20 minutter før kampstart(!). Men
med den kageform vi er i, så behøver vi heller ikke mere end ti
minutters opvarmning, før vi er varme. Med Michael ved vores side
som coach i denne kamp, er vi klar til at kæmpe mod Aabys 12
spillere.
1.Q
Den lidt korte opvarmning og bilturen der stadig sidder i
kroppen gør nok, at Aaby starter ud med et 6-0 run, og vi kommer
først på tavlen i 4. minut. Aaby dækker fuldbanepres og der går
lige et stykke tid, før vi finder ud af, hvordan vi skal bryde det.
På det tidspunkt var der lange udsigter til en sejr. Heldigvis er
Tilde on fire og lader sig ikke slå ud. Hun scorer 9 ud af
periodens 13 point. Med en timeout i slutningen af perioden, får vi
pustet ud og snakket lidt forskellige ting igennem. Den timeout
viste sig at være lige det, vi havde brug for, for vi træder på
banen med fornyet energi og vinder knebent perioden 13-12.
2.Q
Begge hold har lidt problemer med at få bolden i kurven og
heller ikke i denne periode bliver der scoret særlig mange point.
Hvert hold skiftes til at score og vi følges godt ad, men denne
gang vinder Aaby perioden med 13-11. Og vi går til halvleg nede med
1.
3.Q
Tredje periode ligner de to forrige. Begge hold kæmper, begge
hold vil vinde. Trods Aabys mange spillere, virker de lidt trætte
og de stopper med deres pres. Vi kommer til gode chancer, men det
vil stadig ikke helt lykkes. Til gengæld spiller vi fortræffeligt i
forsvar - læser deres spil, får byttet rigtig på screeninger,
dækker hjælpeforsvar og tager en masse gode rebounds. (Og det er en
sjældenhed på dameholdet!). Perioden ender 13-13 - Aaby stadig
foran med 1 point.
4.Q
Det er i denne periode, det hele sker! Efter ca. 2 minutters
spil har Ilona bolden i et fastbreak, men så sker der det
forfærdelige, at vores kære polak træder forkert og vrider om på
knæet… Og ud fra Ilonas smerteskrig, kan vi godt regne ud, at hun
desværre ikke kommer på banen igen. Ilona har spillet en
fremragende kamp og et kort øjeblik bliver vi lige nervøse for,
hvordan vi skal klare os uden hende, men nervøsiteten vender vi til
en beslutsomhed om at vinde kampen.
Og så går det (heldigvis) helt galt for Aaby og vi trækker for
alvor fra dem. Vi får et 7-0 run, som nok var det, der viste sig at
afgøre kampen. Derudover kvitterer Tilde lige med to 3'ere i træk
og halvvejs gennem perioden er vi foran med 9 - det ser ganske
lovende ud.
Aaby får også problemer med holdfejl, og vi kommer til linjen
mange gange i denne periode.
Vores modstandere er tydeligvis frustrerede og forsøger i de
sidste minutter med et mislykket pres. Det bliver noget af en
omgang kluddermor-bold til sidst, men Aabyhøj når aldrig at
indhente os.
I denne periode scorer de kun 8 point mod vores 16. Kampen ender
med en sejr til Odense på 53-46. :-)
I anden halvleg scorer vi de fleste point på straffe. I alt
formår vi at score på 11 ud af 23 straffe - det kan godt gøres
bedre. Vi bevarer overblikket og lader os ikke stresse for meget af
den tætte stilling i løbet af kampen. Til sidst er det rutinen, der
tager over og ikke mindst vores kampånd. Men alt i alt en spændende
og sjov kamp at spille, og dommerne skal også have ros for en god
indsats.
Tilde: 29
Rikke: 0
Line: 4
Ilona: 10
Sandie: 6
Sofie: 4