Skrevet af Casper Nim d. 12. februar 2012, kl. 13:44
Lørdag skulle FBKOs damer spille mod Aalborg. I dagens anledning havde Martha også taget turen fra det mørke Jylland og meldt sig klar til kamp. Med et fornuftigt antal publikummer, 8 friske spillere, 2 coaches og to tidligere sejre over Aalborg, gik vi på banen med (måske lidt for stor) selvtillid.
1.Q: Vi kommer sløvt fra start, og laver et par fejl, der får
Aalborg på linjen. Dette resulterer i, at vi kommer bagud 9-2.
Aalborg er hele tiden et par skridt foran os, og vi kan ikke rigtig
komme i gang. Især halter det med rebounds'ne og vi kan godt
mærke, at vi mangler Laura og Ilona på center-pladserne. Der er
langt imellem vores scoringer, men i slutningen af perioden er det
vores tur til at komme på linjen, hvor vi lige henter et par point
ind. Vi er bagud med 6, da perioden slutter (13-19).
2.Q: Det er som om, at denne periode varer en evighed, men vi
får heldigvis taget lidt hul på bylden, da både Tilde og Sandie
scorer et par vigtige 3'ere. Forsvar går også fremad og selvom
Aalborg skiftevis dækker zone og mand-mand, er vi godt med.
Generelt spiller vi ganske pænt og får rigeligt med chancer til at
reducere scoren - men vi er bare møguheldige og bolden vil ikke gå
i. Selvom Aalborg indimellem kommer til et par lette scoringer, så
er heldet heller ikke helt med dem, og vi vinder perioden 19-18 og
går dermed til pause med stillingen 37-32 i Aalborgs favør.
3.Q: Der bliver ikke scoret særlig meget i denne periode.
Aalborg starter godt ud, og det er som om, at hver gang vi nærmer
os dem, så smider vi det hele væk igen. I kampens hede, glemmer vi
alle de ting, vi har snakket om i pauserne. Men i midten af
perioden får vi et 6-0 run, som atter bringer os ind i kampen, og
vi bliver ved med at hænge i. Perioden ender 8 -10 til Aalborg, og
vi er bagud med 7.
4.Q: Vi starter katastrofalt ud og Aalborg får et 7-2 run, så vi
kommer bagud med 12. Vi kan åbenbart godt lide spændende kampe, så
vi finder energien frem og viser Aalborg, at vi ikke har givet op
endnu. Vi smider lige et 13-0 run i hovedet på dem og er foran med
1 point, da der er mindre end 1 minut igen. Rækkefølgen af de næste
sekunders hændelser står mig lidt uklart, da jeg sad på bænken og
havde for dårlige nerver til at følge med. Så vidt jeg husker,
tillader tiden to angreb og det er Aalborgs bold, men de misser. Vi
kæmper og kæmper, med 17 sekunder igen er det vores bold og vi
tager timeout. Alt det vi snakker om, der ikke må ske, sker
desværre. Vi laver en angrebsfejl og Aalborg får to skud på linjen,
så de kan i realiteten afgøre kampen. Men spænding skal der til, og
Aalborgspilleren scorer kun på det ene straffe - det står 55-55, og
vi skal ud i overtid.
OT: Efter 4. periode var energien helt i top, Vi havde været
bagud hele kampen og alligevel fået kæmpet os op. Men da vi træder
på banen, er det som om, at vi har efterladt både skudarme og
løbeben på bænken. De næste 5 minutter er absolut ikke noget at
skrive hjem om. Vi er udmattede, trætte og fuldstændig drænet for
energi. Overtiden står på en god gang whoop-ass til os, og Elin er
den eneste der formår at sende et par bolde i kurven. Vi taber
perioden 14-4 og Aalborg får en sejr på 69-59 med hjem.
Tilde: 20, Jannie: 6, Martha: dnp, Line: 0, Elin: 12, Sandie: 8,
Rikke: 0, Sofie: 13
Skrevet af Line