Skrevet af Marius Hansen d. 12. februar 2010, kl. 13:00
Sidste weekend blev ramt lige på sømmet, og det er jeg godt tilfreds med. Denne weekend står på to topopgør og hvad nordicbet.com vurderer til fire sikre hjemmesejre ud af rundens fem, men lad jer ikke narre! Kampene bliver meget tættere i denne weekend og hvis man kan spotte et upset her og der er man godt på vej til at tjene en skilling.
Stevnsgade - Solrød
Stevnsgade slap med skrækken i
sidste weekend da man hev en fire points sejr hjem i Odense, og det
virker som Solrød er ved at blive hægtet lidt af i toppen af
divisionen, men det bør dog ikke få Stevnsgade til at tage lettere
på kampen. Hvorvidt Jeff Markray er med for Solrød ved jeg ikke,
men det bliver svært for Solrød at udligne Stevnsgades rebounding
fordel hvis han ikke er, og derfor må det kræve endnu en fantastisk
kamp af Ron Larris hvis Solrød skal holdes inde i kampen. Jeg tror
bare ikke det er helt nok i denne kamp for Solrød.
Stevnsgade med 8 point.
Høbas - FBKO
Høbas har skuffet mange, heriblandt
sig selv ved ikke at have vundet en kamp i to måneder. Odense var
heller ikke skarpe nok i sidste weekend mod Stevnsgade, og det
betyder at for blive i 1. division er Odense nødt til at vinde
nogle kampe snart. Høbas stiller nok med mere end de seks-syv mand
de havde med i Lemvig og er nok opsatte på at vise at de gamle ben
stadig kan noget. Nøglen for Odense er at spille det bedste forsvar
man har lært, for hvis Høbas får lov at sætte sine plays op i
angrebet igennem hele kampen scorer de alt for ofte som deres
scoringsgennemsnit på 92 point per kamp (højeste i divisionen)
vidner om.
Herlev - Falcon
Falcon er faldet helt fra hinanden
og har kun vundet en af sine ni sidste kampe. Herlev ligger derimod
hvor de plejer, lunt på en delt 1. plads, men denne kamp går nok
hen og bliver tættere end den spillemæssige formkurve viser. Nøglen
til en Falcon sejr bliver at stoppe Thorsten inside, men det bliver
ikke nemt for hvad Falcon har af guards mangler de på
centerpositionen.
Herlev med 6 point.
Skt. Klemens - Alba
Alba løber ind i en gevaldig øretæve
når de tager til Skt. Klemens på søndag. Skt. Klemens har vundet de
sidste tre ud af fire kampe og imponerede mig i kampen mod Odense
med rigtig fornuftigt forsvar og nogle dygtige bulgarere. Alba
kommer til at kæmpe for hvert eneste point og det bliver ikke i
denne kamp at skuden vender.
Skt. Klemens med 22 point.
Virum - Værløse
Den anden topkamp står mellem de to
mest forstærke hold i divisionen og på søndag vil der kun være et
af de to der kan prale af at være ubesejrede i kalenderåret 2010.
Joe Bejamin skal virkelig hive et es ud af ærmet hvis Virum skal
vinde, men jeg tror ikke det er helt nok. Værløse har flere dygtige
store spillere der i perioder kan holde Joe Benjamin fra fadet, og
det bliver afgørende.
Værløse med 5 point.