Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

Klart nederlag til Herlev

Skrevet af Marius Hansen d. 7. marts 2010, kl. 22:14

Man kan altid forvente en svær kamp imod Herlev, og det blev det også i dag hvor Herlev uden at anstrenge sig vandt en forholdsvis sikker sejr på 82-67 - efter at have ført med 39-27 ved pausen. Det var bestemt til Herlevs fortjeneste at Odense ikke så skarpe ud, men samtidig har træningen i den sidste måneds tid i den grad lidt under at basketball i manges liv er blevet prioriteret alt for lavt – i hvert fald hvis man skal gøre sig forhåbninger om endnu en sæson i 1. division.

I 1. halvlegs start lægger vi en smule nervøst ud og er bagud med 3-4 point. Det ser ud som om vi har chancen for at komme på status qou efter en scoring af Bob, men i den anden ende scorer Bart en 3'er som sørger for at Odense i resten af kampen skal spille catch-up med Herlev. 1. periode ender 19-15.

I 2. periode bliver det ikke meget bedre. Heldigvis har Ruthner taget sin rebound hat på og han hiver fem angrebs rebounds til sig, og resultatet af disse anden chancer gør at vi "kun" taber perioden 20-12. I pausen er vi dog enige om at med mere aggressivitet i begge ender kan vi komme tilbage i 2. halvleg.

Det starter også rigtigt godt i 3. periode, hvor vi angriber kurven aggressivt og Andreas snupper to angrebsrebounds og scorer på det ene og får tilkæmpet sig to straffe på det andet. Desværre er vi ikke helt så skarpe i forsvaret og selvom vi scorer på de fire første angreb så gør Herlev det samme og igennem det meste af perioden er vi bagud med 10-12 point. I slutningen af perioden får Herlev udbygget føringen så vi er nede med 15 point, 60-45.

Herlev kommer ud fra den lille pause imellem 3. og 4. periode og rammer på sine første to angreb et par 3'ere og så er vi nede med 21 point og herved skulle man tro at kampen er lukket for Odense, men ni point i træk af Odense gør det med seks minutter igen til halvtæt affære igen. Forsvaret ser bedre ud og nede med ni med tre et halvt minut igen tror vi stadig på det, men tættere kommer vi ikke da Heinung i de sidste tre minutter af kampen rammer syv for otte straffe.

Marius 16, Andrey 14, Andreas 12, Duus 11, Bob 6, Greven 6, Guldbæk 1, Jakob 1, Ruthner 0 og Didi 0.

For Herlev lavede Heinung 28 og Thorsten 18.

 
 

Der er 1 kommentar kommentarer til nyheden

1. Dåsen skrev:

mandag d. 08. marts 2010, kl. 08:41

Godt referat. Præcis min oplevelse af kampen. Og støtter din konklusion på hvorfor vi ligger som vi gør i 1. Div.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil