Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

Lige ved og næsten for 1. herrer i Herlev

Skrevet af FBKO administrator d. 15. november 2009, kl. 20:23

Søndag eftermiddag skulle Odenses (på papiret) bedste hold en tur til Herlev for at spille kamp. Herlev er dog (på papiret) det bedste hold i 1. division så det var en mundfuld der ventede de syv spillere, Coach Skyggen og undertegnede der fungerede som alt mulig mand/statistikfører i dagens anledning.

Med det halve hold ude med skader var det kun Duus, Andrey, Andreas, Jakob, Søren, Bob og Troels der var med til kampen og samtidig så Herlev ud til at have hele holdet klar igen efter en skadesplaget start på sæsonen. Odense skulle fokusere på at holde de tre "store" fra Herlev, Heinung, Eriksen og Gøtterup al for meget fra fadet, men i et uinspirerende (set igennem Odensebriller) 1. quarter hvor de tre "store" sammenlagt scorede 17 point stod det "pludselig" 32-9 til Herlev. I denne periode var det dog Kasper Kahlenbergs effektivitet bag 3'eren der gjorde mest ondt på Odense, da han fire gange ud af fire kom af dobbeltscreeninger og scorede 12 af sine i alt 17 point for kampen i denne periode.

Det så ud til at blive en rigtig lang eftermiddag i Herlevhallen hvis der ikke snart blev skruet op for intensiteten i forsvaret. Duus fik hurtigt sin 3. fejl i 2. quarter og efterfølgende en teknisk fejl der betød at han sad på bænken indtil 4. quarter. Ved stillingen 37-14 fik Odense endelig hul på bylden i midten af 2. quarter med 12-2 run på to minutter takket være to tre'ere fra Jakob, og et par scoringer fra Søren og en enkel fra Bob. Stillingskrigen fortsatte fra stillingen 41-26 midt i 2. quarter til halvlegsresultatet 46-32.

I pausen bliver der talt om at der skal kul på kedlerne hvis ikke Herlev føringen skal blive alt for stor, så derfor er glæden stor hos Coach Skyggen da ordene i pausen bliver omsat til spillet på banen. I denne periode scorer Bob ni point (19 for kampen) og dækker ligesom resten af Odense fornuftigt forsvar. I 3. quarters 6. minut scorer Andrey en 3'er der giver Odense sin første føring i kampen, 49-51. "Man kunne se frygten i Herlevspillernes øjne" udtaler Assistkongen bagefter.

Odense er dog nede med fire point inden sidste quarter og her springer referatet til de sidste to minutter af kampen hvor Herlev har udbygget sin føring til 81-73. En time out af Skyggen får styr på tropperne, og Duus rammer sin eneste 3'er på dagen. Herefter får Odense et stop, Andrey bliver fejlet og kommer til linjen, hvor han brænder begge sine straffe (hans brændte straffe streak er på 15), men på mærkværdig vis får han fat på bolden og rammer et high post skud. Nede med 81-78 fejler Odense Gøtterup der brænder begge sine straffe og i modsatte ende scorer Troels en 3'er i kampens sidste minut til stillingen 81-81. Med 15 sekunder igen bliver Duus fejlet, men dommerbordet signalerer at de har givet Herlev en fejl for meget, således at de alligevel ikke er i holdfejl. I stedet for to straffe har Odense her en chance for at afgøre kampen med en scoring, men det lykkedes ikke at finde rusen i det sidste angreb og kampen går i overtid.

I overtiden har Bob allerede sat sig på bænken med 5 fejl og det udnytter Gøtterup der scorer fire af Herlevs i alt syv point i overtiden. Heinung står for de resterende tre. I sidste minut af overtiden er Odense nede med fem og en timeout skal sætte et play op for Jakob der smukt eksekverer med et backdoor cut og let dunker. Herlev smider herefter bolden ud over sidelinjen og bagud med to point er Odense ligesom i tre andre kampe i denne sæson selv i stand til at afgøre kampens udfald. Desværre ender det med en høj bold kendelse på et drive af Andrey og i den modsatte ende sætter Heinung et af to straffe. Odense uden flere timeouts har nu 15 sekunder tilbage af kampen, men heldigvis tager Herlev en timeout der gør det muligt for Odense at sætte sidste play op. Med to sekunder igen af kampen sender Jakob en tre'er af sted der desværre rammer ringen og springer ud igen og kampen er tabt for Odense.

1. quarter 32-9

2. quarter 14-23 (46-32)

3. quarter 15-25 (61-57)

4. quarter 20-24 (81-81)

Overtid 7-4 (88-85)

 

Fejl

2p

3p

Straffe

Samlet point

Def. Rebounds

Off. Rebounds

Assists

Steals

Blocks

TO

Duus

4

1/4

1/4

 

5

5

1

4

2

 

2

Andreas

4

1/2

 

1/1

3

4

1

 

1

 

1

Andrey

5

5/9

1/2

0/7

13

3

1

12

 

 

5

Jakob

4

5/8

3/13

5/5

24

4

1

1

 

2

4

Søren

2

2/2

2/4

1/6

11

4

 

1

 

1

 

Bob

5

9/15

0/2

1/2

19

3

2

2

 

1

1

Troels

3

1/1

2/4

 

8

1

3

1

 

1

 

Samlet

 

25/41

9/29

8/21

85

26

9

21

3

5

14

Af Marius Hansen
 
 

Der er 11 kommentarer kommentarer til nyheden

1. Dåsen skrev:

søndag d. 15. november 2009, kl. 20:39

Jeg vil gerne se 1. herrer stå og skyde straffe i halanden time på mandag. ;-)

2. Mads skrev:

søndag d. 15. november 2009, kl. 22:11

Super bittert... Men det er fedt med stats - tak Marius. Formand husk man ikke skal træde på folk der ligger ned;-)

3. Aben skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 08:04

aaarghhh.... :-(

4. Køleskabet skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 08:40

Hmmmmm er der nogen der kender "Hal-anden"??? :)

5. Aben skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 11:12

Nærlæser lige referatet - Kan det passe at vores alle sammens Skøjteprinsesse har skudt 0 / 15 straffekast de sidste to kampe!?

6. Skøjteprinsessen skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 13:15

puha, Aben. Det kan passe :( Greven og jeg er i øjeblikket ved at undersøge, om der er tale om en Guiness rekord. Jeg har prøvet at ringe til Dr. Phil, men han har ik tid - nogle, der kender en billig psykolog? :(

7. Køleskabet skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 13:31

Det kan være den berygtede "Hal-And" kan hjælpe.

8. Alte skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 15:27

Til Skøjteprinsessen kan jeg kun sige: prøv bare at ta' helt tilfældigt fat i bolden med begger lapper på en gang. Lav så en smuk yndefuld bevægelse, hvor begge arme føres bagud og langt langt op over dit lille hoved. Giv bare fuld gas, og sats så på at ramme pladen noget så eftertrykkeligt (ikke alt for højt oppe). På denne måde er jeg sikker på, at der "dropper" en enkelt eller to i, hvis du prøver 15 gange. Altså en sikker vej til større succes end du har lige nu ;-) PS. jeg tager ikke engang penge for dette fantastiske råd

9. Marius skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 16:53

Er der blevet rettet i mit referat hr. administrator siden det ikke mere er mig der står som udgiver af referatet? :) måske endda censur?! ps. det der spamcheck er svært at komme forbi når de er så utydelige som de er...

10. Aben skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 21:36

Jep, der er blevet rettet i referatet. Der var fis med den HTML din copy-pastede Word-tabel kom med. Derfor blev jeg lige nødt til at smide "Af Marius Hansen" ind forneden - ellers er der ikke sket andet :-)

11. Marius skrev:

mandag d. 16. november 2009, kl. 22:34

Jeg håbede det var censur! :)

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil