Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

Mirakel i H.C. Andersen Hallen

Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:40

Odense - Værløse: 73-66 (10-21,23-19,13-19,27-7)

På sølle seks minutter lykkedes det os at vende en næsten tabt kamp med et 20-0 (!) run og går fra 53-66 til 73-66. Dermed er vi stadigvæk ubesejrede i H.C. Andersen Hallen.

I dagens kamp var der (efter mange år) fynsk comeback til Søren Greve, desuden var Christian Mortensen også klar efter at have misset flere kampe med en skade. Vi starter kampen med masse af gejst og energi: Værløse får ikke fat i nogen rebounds, og vi kommer foran 4-0. Men så mister vi initiativet, og resten af perioden bliver spillet på Værløses præmisser. De udnytter vores mange fejl og løber en masse nemme point ind i vores kurv. Vi scorer kun 6 point på 8 minutter og går til første pause bagud med 11: 10-21.

I anden periode får vi mere gang i vores angrebsspil, til gengæld kan vi ikke stoppe Værløse i forsvaret. Holdene skiftes til at score til stillingen 27-35, hvor Værløse laver et 5-1 run og får en solid føring på 12 point. Vi svarer dog med at score 5 point i periodens sidste minut: Anders Tinning tilkæmper sig en så typisk for ham ”and-one” scoring, og Rene Nielsen overhaler alle i et lige så typisk for ham fastbreak lay-up: 33-40.

Hele tredje periode har vi en fornemmelse af, at vi er lige ved at vende kampen, men det mislykkedes, og i stedet for er det Værløse, der scorer periodens sidste 5 point og udbygger sin føring til 13: 46-59. At hente 13 point på 10 minutter er bestemt ikke nogen nem opgave, men vi bliver ved med at tro på det og kæmper for hver eneste bold. Efter en Værløse scoring laver vi et 7-0 run og kommer op på minus 8: 53-61. Men så stepper Værløses Norman Prather og Anders Sommer op, og vi er bagud med 13 igen: 53-66 med 6 minutter tilbage.

Hvad der så sker bagefter, er der nok flere forklaringer på… Men på få posessions overtager vi kampen fuldstændig. I 35 minutter havde vi problemer med at komme til gode afslutninger, men nu tager vi den direkte vej til kurven. Det er især den evig kæmpende Andreas Christensen, der viser vejen frem. Han omsætter 3 angrebsrebounds til 7 vigtige point. Spillende coach Mads Mariegaard overtager stafet-stokken ved at score på tre drives i træk. Lige pludselig står der 68-66 til os, og Værløse er i den grad rystede. De tager 3 time-outs, men ingenting hjælper, og de kan slet ikke finde ud af, hvem de skal gå til i deres angreb. Anders Bjørnsten scorer en vigtigt pladeskud til stillingen 70-66, og Martin Klarsson cementerer vores sejr med to sikre fra straffelinien.

Vi er stadigvæk ubesejrede på vores eventyrlige hjemmebane, og desuden har vi igen overtaget 1. pladsen i divisionen.

Vores to næste kampe bliver hårde og spændende, vi skal til at køre øst- og vest på, hvor Roskilde og Aus venter. Pålidelige kilder fortæller, at Aus’ coach Christian Aaroe tænker på vores kommende topkamp hver eneste nat, når han ligger søvnløs i sin lille seng. ”Det er den kamp jeg allermindst vil tabe,” har man hørt ham sige… Det bliver spændende Christian! Men først skal BKO en tur til Njadi K. og Martin H. i Roskilde.

Odense: Mads Mariegaard 19, Martin Klarsson 12, Andreas Christensen 11, Anders Tinning 7, Anders Bjørnsten 6, Rene Nielsen 6, Christian Mortensen 4, Søren Greve 3, Jakob Pedersen 3, David Horn 0

Værløse: Norman Prather 13, Chris Cronenford 12, Nicolai Pedersen 10, Anders Sommer 9, Abatman jr. 8, Anders Blinkonberg 7, Tore Davidsen 5, Christoffer Vissing 2, Mads Andersen 0, Martin Brandt 0

P.S: Det var lidt svært at tyde protokollen - både med hensyn til point- og stavning af navne - not my fault!

AK
 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil