Skrevet af Marius Hansen d. 31. januar 2010, kl. 09:46
I min iver efter at få et lift hjem fra kampen glemte jeg at tage protokollen med, så det rigtige referat lader vente på sig. Klemens havde præsteret at hive endnu en kanin op af hatten, men i det flotteste comeback i denne sæson for Odense lykkedes det at hive sejr nummer to i træk hjem på under 48 timer.
Efter at have været bagud 31-22 (!!) ved pausen og nede med
14-15 point i midten af 3. periode lykkedes det Odense at kæmpe sig
tilbage og være foran med to point med fem sekunder igen, da
Klemens' amerikaner desværre for Odense rammer to straffe og sender
kampen i overtid. Det var deja vu i forhold til forrige kamp mod
Alba, men i modsætning til Alba-kampen var momentum nu hos
"favoritterne" (kilde: klemens.dk) fra Odense der med solidt
forsvar holdt Klemens på kun 4 point i overtiden, som samtidig selv
scorede 15 point i! FBKO vandt dermed kampen 74-63 og er igen
tilbage på sin vante plads som storebror i Odense.
På klemens.dk kan man læse referat af kampen fra den anden side
af "skyttegraven".