Skrevet af Rune Sørensen d. 10. november 2009, kl. 10:41
Vi ankom til hallen velvidende, at vi nok ikke blev det højeste hold til dagens kamp. Dommerne ville desværre ikke være med til at udelukke alle spillere over 1,75 m, så vi måtte indse, at vi ikke bare var det laveste hold, men det klart laveste hold. At vores højeste spiller var på højde med deres laveste siger det vist meget godt.
AUS 2 - FBKO
51-52 (10-4, 14-21, 11-18, 16-9)
Om det var den store højdeforskel eller den halvlange biltur,
der gjorde det vides ikke, men vi kommer i hvert fald rigtig
dårligt fra start og taber første quarter 10-4. Mere omtale
fortjener den quarter vist ikke. I pausen inden anden quarter
beslutter vi os for, at nu skal der ske noget. Hvad der skete er
ikke til at sige, men det var i hvert fald ikke fordi vi fik styr
på angrebet at vi kom tilbage i kampen. Men Martha og Hana stepper
op i forsvaret og blokker rigtig flot ud, hvilket dommerne belønner
med flere "over the back"-kald med efterfølgende straffe pga.
holdfejl. Ved pausen er vi foran med 1 og har en klar fornemmelse
af at vi godt kan vinde, hvis vi da lige tager os lidt sammen.
Efter en kort pause er vi klar igen og godt kæmpende får vi et
overtag i kampen. Bjarney dækker rigtig flot og hårdt forsvar på
AUS's guard. Desværre belønner dommeren ikke rigtig det flotte
forsvar med andet end fejl, så i løbet af tredje quarter kommer hun
op på fire fejl. Ellers skal fra perioden skal nævnes at Vir dækker
godt forsvar, hvilket resultere i en angrebsfejl på AUS's guard, en
øm hofte og en kæberasler. Vi går til sidste pause i kampen foran
med 8 point og en rigtig god følelse. Godt nok er vi ved at være
trætte, men det virker til at AUS er mindst lige så trætte - troede
vi i hvert fald. Men da vi kommer på banen er vi gået helt i stå.
Der skal gå 3 minutter af perioden førder bliver scoret, Line med 3
point (vores eneste hel kampen - og det var ikke fordi vi ikke
prøvede derude fra). Derfra går det stødt ned af bakke. Rikke
holder os foran med en vigtig scoring, men derefter kan vi lige så
stille se AUS indhente og overhale os til stillingen 51-50 med lidt
under et minut igen. I det sidste minut skifter bolden hænder et
par gange uden der bliver scoret. Vi får boldkontrol med 12 sek.
igen. De 12 sekunder gik dog ret meget hurtigere end forventet (tak
til dommerbordet for det) Hvilket resulterer i et halvhjertet
skudforsøg fra midten, der heldigvis fejles, mens tiden løber ud.
Tre straffe til substitut-træneren, nede med 1. 2 ud af 3 rammes og
vi vinder 52-51.
Det var bestemt ingen køn kamp, og vi var meget mærket af at vi
mangler dem, som plejer at score pointene. Vores angreb var nærmest
ikke eksisterende. Det skyldste både at vi var meget stillestående,
men AUS skal også have ros for at dække godt hjælpeforsvar, som
gjorde det svært for os at angribe kurven. Det gik dog lige, og vi
fik bekræftet hvor vigtigt, det er at rebounde og blokke ud.
Specielt når man i gennemsnit er 10 cm. lavere end modstanderne.
Samtidig har vi også lært, at man ALDRIG ALDRIG nogensinde skal
nævne, at man har vundet før kampen er slut. Samt at det godt kan
være svært at finde ud af hvilket hold det er man spiller på, når
man er vant til at spille i rød og ikke sort : )
Tak til AUS og dommerne for en god og tæt kamp. En knap så stor
tak til dommerbordet for de mange fejl med tiden, pilen og en
nærmest ubrugelig protokol.
Tak til holdet for at holde ved og blive ved med at kæmpe og
tage de knubs der blev givet. Håber ikke I har alt for mange blå
mårker. Det med taktikken må vi lige øve os lidt på - ellers må vi
håbe at vi har trænere med til resten af kampene : )
Point: Hana 3, Martha 6, BJ 10, Jannie 10, Line 13, Vir 2,
Rikke 8
Jannie Vium