Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:38
Først vil jeg gerne give en stor tak til alle de fremmødte ved dagens junior herre kamp, det var super cool at se næsten alle stolene være optaget.
1. qtr:
Kampen starter ud meget rodet og forvirret. Det varede dog ikke længe før Millis fik banket 8 hurtige point ind og perioden ender 16 – 8 til os.
2. qtr
Vi sætter farten op og begynder at presse bolden lidt mere. Nogle gode sikre scoringer giver os et 23 – 4 run, det var specielt Anders der under kurven fyrede op. Desuden går Tommy hen og rammer 2 smukke straffekast i træk, hvilket er helt fantastisk, da det er der, vi har de største problemer. Perioden ender smukt 27 – 8 til os. Adel fra Klemens forsøger at holde dem inde med 6 point i perioden.
3. qtr
I anden halvleg lægger vi ud som vi slap, med gode inside scoringer/rebounds fra Schorup, Abdi og Jeppe. Klemens får dog lidt mere styr på det, og vi slapper lidt af i forsvaret, hvilket gør at vi følges stille og roligt hen mod slutningen af perioden som ender 19 – 12 til os.
4. qtr
Gassen var løbet ud af Klemens – vi får nemme scoringer på fast breaks og en masse angrebsrebounds som bliver profiteret til point. Adel og Trevor kæmper hårdt for at pynte på resultatet men det ender med sølle 8 point til klemens. Til gengæld får deres træner skrabet sig en af de dummere tekniske fejl sammen, hvilket vi udnytter til det optimale ved at gå hen og brænde de 2 frie straffekast som Jeppe vel og mærke skød.
Vi havde en debut i kampen af den unge Frederik, der også endte med 2 point ud fra det perfekte run and gun offense, som han har lært af Coach Nim.
Vi ender med at vinde perioden 29 – 8. Stort tillykke til hele holdet, som vinder kampen 91 – 38 og de går nu hen til at være 3- 0 på sæsonen.
Boxscore:
FBKO:
Millis: 14 point
Anders: 14 point
Tobe: 12 point
Schorup: 11 point.
Tommy: 11 point
Jeppe: 10 point
Abdi: 7 point
Christian: 5 point
Sebastian: 5 point
Frederik: 2 Point
Klemens:
Adel: 21 point
Trevor: 11 point