Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

Referat fra Herlev vs. FBKO

Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:39

92-86 (28-18) (24-19) (18-25) (22-24)

Vi tabte kampen i de første 6 minutter, hvor vi spillede katastrofalt forsvar og havde et hav af turnovers. Vi var ikke klar fra start!!

Første periode

Vi lagde ud med at brænde to straffekast og derefter smed vi et utal af bolde væk samtidig med at Herlev løb fastbreaks på os gang på gang. Når de ikke lagde 2 nemme points i kurven, sænkede de frie tre’ere – 4 styks i alt i perioden af 4 forskellige spillere. Vi tabte de første 6 minutter 23-6, hvoraf Bisgaard og Gøttrup leverede Herlevs første 10 points. Vi kom dog lidt i gang i de sidste 3 minutter, som vi vandt 6-12. Perioden sluttede 28 – 18, hvoraf Jakob Hansen kvitterede med 8 points.

Anden periode

Herlev lagde igen ud med at vise styrke bag 3 pointslinien – 2 styks lige i rusen og vi var bagud med 16 points. Fra 3. til 7. minut viste vi tænder og bed fra os med stærke drives mod kurven, der resulterede i 7 straffekast. Vi havde et run på 4-16 og var pludselig kun bagud med 4 points, men så var det som at vi igen begyndte at slappe af og Herlev straffer os med et run på 14-4, heraf 3 tre’ere, så vi gik til halvleg bagud 52-37

Tredje periode

Vi brugte halvlegen på at snakke om at vi skulle have stoppet deres 3-points scoringer(hele 8 styks i første halvleg) og ellers skulle vi steppe op over hele linien i forsvaret. Vi startede ud som torden og lynild og holdte Herlev på 7 points i de første 5 minutter. I angrebet tog Jakob Pedersen og Michael Guldbæk over med 19 points i alt på 5 minutter. 5 tre’ere og 2 to’ere og pludselig var vi kun nede med 3 points. Resten af perioden bølgede spillet lidt frem og tilbage. Herlev sluttede dog bedst af med en tre’er og vi er bagud 70 – 62. Michael Guldbæk scorede imponerende 13 points i denne periode.

Fjerde periode

Igen viste Bisgaard og Gøttrup stor styrke og scorede Herlevs første 11 points i perioden. Vi fulgte dog med, men vi manglede at steppe op i forsvaret. Vi sluttede perioden af på fornemste vis i angrebet med to and 1-plays og to 3’ere – så 12 points på 2 minutter. Desværre scorede Herlev 8 points indenfor samme tidsrum bag linien! Vi taber kampen 92-86.

Det negative fra kampen, var den utrolig dårlige start vi havde på kampen, som var helt uacceptabelt! Til gengæld viste vi stort gå-på mod i anden halvleg, som vi vandt med 9 points, hvilket vi helt sikkert vil tage med videre til de kommende kampe.

FBKO boxscore:

Michael Guldbæk 27p, Jakob Hansen 20p, Jakob Pedersen 19p, Mads Mariegaard 10p, René Nielsen 4p, Andreas Christensen 3p, Andrey Kazankov 2p, Rune Sørensen 1p, Troels Ruthner 0p

 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil