Login for medlemmer af FBKO

Hvad kan du?

Her kan du som medlem af FBKO få adgang til medlemsområdet. Medlemsområdet er baseret på systemet Conventus, hvorfra du bl.a. kan håndtere dine oplysninger og betale kontingent.

Hjælp og vejledning

  • Brugernavn og adgangskode får du første gang du tilmelder dig et hold og betaler kontingent
  • Adgangskode kan altid nulstilles automatisk, hvis du har glemt den
  • Dine oplysninger skal du selv holde opdaterede - og det lader sig altid gøre online via Conventus
  • Hvert halve år skal du indbetale kontingent forud. Det foregår online via Conventus
  • Problemer? Kontakt formand Rune Sørensen eller webmaster Anders Lund
 

Vilje til sejr

Skrevet af FBKO administrator d. 2. oktober 2009, kl. 06:39

FBKO vs. Herlev 80-72 (26-25), (17-21), (16-16), (21-10)

Til lørdagens kamp kunne vi mønstre 10 mand og efter en uge med 3 gode træninger havde holdet glædet sig til at spille mod Herlev. På forhånd vidste vi at Herlev manglede 3 vigtige spillere, så vi havde sat forhåbningerne op efter en sejr!

Første periode

Begge hold fulgtes ad rent scoringsmæssigt det meste af perioden. Vi havde dog den største føring på 26-20 i det niende minut, men Herlev sluttede godt af med 5 hurtige points og perioden endte 26-25. Den største forskel var dog at vi havde fået hele 8 mand på scoringstavlen, hvorimod kun 4 forskellige Herlev-spillere bidrog med points på kontoen.

Anden periode

I pausen talte vi om at tempoet skulle sættes op og at vi havde et gear mere at køre i. Vi startede dog dårlig og scorede kun 2 points på de første 5 minutter – et 2-8-run til Herlev. Vi formåede ikke at omsætte vores snak fra pausen til praksis. Heldigvis fik Jakob P. og Michael gang i scoringerne i de sidste 3 minutter af perioden, hvor de tilsammen lagde 11 points i kurven, så vi kun var bagud 43-46 ved halvleg.

Tredje periode

Vi fortsatte den sløve start fra anden periode og Herlev udbyggede deres forspring med 8 points i det 7. Minut. Vi svarede dog igen med at score 4 gange i træk – bl.a. et lækker aflevering fra Jakob P. til Poker, som kvitterede med et to-håndsdunk! Wojtek aka TP(Tykke-Polen) meldte også her sin ankomst på banen med 2 gode assists og godt forsvar. Igen var vi bagud med 3 points.

Fjerde periode

Wojtek sluttede sin gode indsats af på banen med at smide en tre’er i kurven og pludselig var vi foran igen efter at have været bagud i 2 perioder. De sidste 5 minutter skulle vise sig at være forsvaret som sikrede os sejren – vi holdte Herlev på 3 points i sidste halvdel af perioden. Tinning fik flere gange savet armene af, da han tog bolden til kurven, men ingen straffekast fik. Til gengæld fik han på uforklarlig vis smidt to points i kurven efter at han igen havde et par Herlev-spillere hængende om halsen. Det var specielt i denne del af kampen at vi som hold stod sammen og kæmpede for hinanden. Doctoren arbejdede godt i angrebsrebounden og sikrede os flere andenchancer ved bl.a. at kaste sig ud over sidelinjen og redde en bold. Vi kunne have snøret sækken til lidt tidligere i kampen men desværre formåede vi både at træde udover baglinjen og omsætte en forsvarsrebound til en fejl og to straffekast til Herlev. Heldigvis var Herlev horrible 2 for 8 fra straffekastlinjen i de sidste 6 minutter af kampen – en airball fra Bisgaards side beskriver meget godt hvor dårlig skydende de var fra linjen. Dermed vandt vi kampen 80-72!

Det vigtigste i denne kamp var at vi ikke spillede ret godt, men alligevel vandt. Der var en helt klar forskel på gejsten og viljen for at kæmpe for holdet. Det er nok også forskellen på et vinder- og taberhold. Sejren kom i hus gennem hårdt forsvar i sidste halvdel af 4. Periode, hvilket mindede en smule om vores comeback mod Værløse sidste år – dog uden helt at være af samme format. Så ja, det kan betale sig at dække godt op, prettyboysJ

FBKO-boxscore

Michael ”Gul-P-dæk” Guldbæk 24p, Andreas ”Doctoren” Christensen 15p, Jakob ”Crazy-legs” Pedersen 11p, Jakob “Poker” Hansen 8p, Anders “Zupermand” Tinning 6p, Andrey “Kunstskøjteløberen” Kazankov 5p, René “Skyggen” Nielsen 4p, Anders Bjørnsten 4p, Rune “Dåseåbneren” Sørensen 0p

 
 

Der er ingen kommentarer endnu...

Vær den første til at kommentere - brug muligheden her til højre.

 
 

Vil du skrive en kommentar?
Klik her!

Din kommentar er meget velkommen sålænge den "gode tone" holdes.

Overvej at droppe anonymiteten, selvom det kan være fristende. Stå ved hvad du skriver og mener - det giver mest på den lange bane :-)

 
 
Basketball i Odense Read about FBKO in english RK Lokalforsikring støtter Fjordager IF Arbejdernes Landsbank støtter Fjordager IF

Stadium Team Sales

Klubbonus

Støt Fjordager IF gennem Danske Spil